Gulvafslibning eller gulvafhøvling?

Hvornår er det egentlig relevant af benytte en gulvafslibning kontra en gulvafhøvling?

Det vil vi komme lidt nærmere ind på i denne artikel.

Det korte svar er ganske simpelt, at det afhænger af, hvor ramponeret og brugt dit gulv er. Det kan være, du har erhververet dig et gammelt hus, hvor trægulvene ikke har fået en kærlig hånd i flere år, eller også har du nogle lokaler i dit hus, hvor du endelig har taget dig sammen til at yde det en relevant renovering.

For hvis dit gulv ikke er særligt hårdt medtaget, men blot har et nogle overfladiske ridser og måske nogle genstridige plamager, så kan det være løsning nok at foretrække en gulvafslibning, da denne blot fjerner en enkelt millimeter af gulvets overflade, hvorved der træder en pænere overflade frem, som efter en efterbehandling kan betrædes, som var det et helt nyt gulv.

Ved et mere medtaget gulv, hvor skaderne måske stikker lidt dybere, er det ikke nok kun at foretage en gulvafslibning, da denne ikke vil fjerne problemerne fra dit gulv tilstrækkeligt. Her kan det blive nødvendigt med en gedigen gulvafhøvling, og det er ensbetydende med, at man ender med at fjerne op til flere millimeter af gulvets overflade.

De færreste personer har trægulve, der er rigtig meget tykke, så det er begrænset, hvor mange gange man kan udføre en gulvafhøvling.

Måske har du svært ved at tage bestik af dit gulv selv og hvor medtaget, det er, men så kan du hive fat i professionel hjælp og blive rådgivet. De kan formentlig give dig et tilbud på en billig gulvafslibning, så man kan håbe, at den proces er nok til at give gulvet en brugbar overflade igen.

Man kan om muligt også udføre en gulvafslibning eller gulvafhøvling selv, men vi anbefaler på det kraftigste at benytte professionel hjælp med det rette udstyr, så du er sikret et godt resultat.

Anders Lundtang Hansen